DR
- Zelenskyj retter direkte tak til Danmarkon 25. april 2024 at 19:10
- Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardæren Tom Hagenon 25. april 2024 at 18:35
- Dansk forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræfton 25. april 2024 at 18:17
- Putin planlægger besøg i Kinaon 25. april 2024 at 16:46
- 28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodegaon 25. april 2024 at 15:49
- Dampen er gået lidt af den amerikanske økonomion 25. april 2024 at 15:35
- Overgangsregering er indsat i det uroplagede Haition 25. april 2024 at 15:05
- Danmark og 17 andre lande kræver alle gidsler i Gaza frigiveton 25. april 2024 at 14:16
- Tre forsikringsselskaber skal betale for den nedbrændte børsbygningon 25. april 2024 at 13:00
- Danmark øger militær støtte til Ukraine med over fire milliarder kroner i åron 25. april 2024 at 12:57
- Ny undersøgelse: Mangel på pædagoger er et storbyfænomenon 25. april 2024 at 12:44
- Jonatan Spang tager ‘længere pause’ fra Tæt På Sandhedenon 25. april 2024 at 11:49
- Over 100 strandede hvaler reddet i Australienon 25. april 2024 at 11:25
- Spis en bønne-brownie eller tag cyklen på arbejde: Det er national klimahandledag i dagon 25. april 2024 at 11:14
- Nu svinger vingerne i Asiens største vindmølle-parker ud for Taiwans kyston 25. april 2024 at 10:38
- Den svenske kronprinsesse starter på officerskole til efteråreton 25. april 2024 at 10:03
- Beredskab er nu i normal drift: ‘Børsen er ikke en stor belastning for os mere’on 25. april 2024 at 9:56
- Politisk ordfører går i rette med kritiske borgmestre: Ærgerligt, at de ikke lytter til, hvad Frederik Vad sigeron 25. april 2024 at 9:11
- Bager har bagt 25 procent færre hveder til i dagon 25. april 2024 at 8:53
- For femte år i træk: Den danske stat har det største overskud i EUon 25. april 2024 at 8:51
BT
- Zelenskyj retter direkte tak til hver eneste danskerby tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 25. april 2024 at 20:04
- Mette Frederiksen anklages for grisehykleriby andp@bt.dk (Andreas Østergaard) on 25. april 2024 at 19:19
- Prisen forventes at stige: Lige nu dækker mange forsikringer ikke store tab på grund af ekstremt vejrby tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 25. april 2024 at 19:00
Berlingske
- Hollandsk træner bekræfter Liverpool-forhandlingeron 25. april 2024 at 19:58
Arne Slot bekræfter, at han kan blive Liverpools afløser for manager Jürgen Klopp.
- Dommere virker åbne for en vis immunitet i principiel Trump-sagon 25. april 2024 at 19:48
Donald Trump mener, at han ikke kan retsforfølges for gerninger, som han begik i sin præsidentperiode.
- Niels Holck kalder udleveringssag politisk motivereton 25. april 2024 at 19:45
Niels Holck kan bevise, at myndigheder kendte til ophold i Danmark, da han var efterlyst, siger han til TV 2.
- Ekstremt vejr skyld i dårligste vinproduktion i 62 åron 25. april 2024 at 19:44
En vinproduktion på sit værste samt et dalende salg er skyld i det værste vinår i over seks årtier, lyder det.
- Royalist: Det er en lidelse at læse Berlingskeon 25. april 2024 at 19:32
- Stine Bosse havde jo reton 25. april 2024 at 19:30
- Medie: Fisker-direktør i lækket optagelse – konkurstruet elbilfirma reddes måske på målstregenby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 25. april 2024 at 19:21
Et medie er kommet i besiddelse af en optagelse fra et internt møde i elbilfirmaet Fisker. Og her virker det til, at et eventuelt opkøb af det konkurstruede selskab kan være på vej.
- Ny billig-bistro melder sig ind i krigen – og den har lige et gear mere end ærkekonkurrentenby sjda@berlingske.dk (Søren Jacobsen Damm) on 25. april 2024 at 19:16
Spisested: Med åbningen af den nye prisvenlige bistro Le Petit Rouge er der blevet affyret en seriøs bredside i den københavnske priskrig. Berlingskes anmelder endte med en klar konklusion.
- Han sagde: Det lyder »fornuftigt«, at »Israel bomber børn«. Nu er LA-politiker kommet i uvejrby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 25. april 2024 at 18:48
Politiker og rådgiver i LA Mads Strange kritiseres for at sympatisere med, at »Israel bomber børn« i en video på sociale medier. Ifølge Mads Strange selv er der tale om en misforståelse – og at sådan en holdning tager han afstand fra.
- Aalborg smider seksmålsføring og taber knebent i Ungarnon 25. april 2024 at 18:32
Aalborg førte med seks mål på udebane mod Veszprem, men tabte 31-32 efter en skidt afslutning.
A4 Nu
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
- Skandaleramt formand for FGU Danmark får nyt jobby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 14:57
Tidligere formand for FGU Danmark og borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten vender tilbage til tidligere arbejdsplads.
- Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysteriumby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimerby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
A4 Beskæftigelse gennemgår tre af de vigtigste pointer i en ny og opsigtsvækkende rapport om brug af løntimer i beskæftigelsesindsatsen.
- Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nokby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Lindgaard, Director of Innovation CompanYoung) on 23. april 2024 at 6:00
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.
- Skævdeling slog gnister og skabte kold luft mellem Akademikerne og FH: Sådan endte opgøret om lavtlønspulje ved OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 23. april 2024 at 6:00
REKONSTRUKTION: Det principielle opgør om skævdeling, der fik Akademikerne til at gå solo ved OK24, slog gnister ved forhandlingsbordet. Resultatet gør alle parter i stand til at erklære sejr, men striden vil genopblusse og efterlader spørgsmålet om forsoning eller skilsmisse ved OK26 åbent.
- David Trads: Unge er akkurat lige så flittige – og dovne – som os andreby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 23. april 2024 at 6:00
- Organisationer stempler ind i kommende forhandlinger: “Alle erhvervsuddannelser spiller på den ene eller anden måde ind i den grønne omstilling” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Organisationer har klare budskaber til børne- og undervisningsministeren i forhold til den grønne omstilling af erhvervsuddannelser.
- Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelseby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil konkret kigge på HF, HHX, EUX og den kommunale 10.klasse, når han skal lave plantegninger for en ny ungdomsuddannelse, men det er usikkert, hvorvidt han kigger på selve uddannelserne eller deres metode, lyder det fra formand for Danske HF og VUC.
- Folketinget starter rejsen mod ny jobreform i Aarhusby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 22. april 2024 at 6:00
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal på besøg i Aarhus Kommune for at få inspiration og kvalificere de politiske drøftelser om en reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådmand ser frem til flere ting ved besøget.
- Timeløn på 10 kroner: Illustratorer kritiserer forlagsbranchenby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. april 2024 at 6:00
Omkring 100 illustratorer kritiserer forlagsbranchen for lave lønninger og dårlig arbejdskultur.
Altinget
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Lidegaard til Ammitzbøll: Her er den konkrete politik bag vores nye sloganby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Den førte politik i Danmark har gennem årtier været målrettet ældre vælgere uden at tage hånd om klima, uddannelse, trivsel eller de unges fremtid. Derfor er der brug for en ny retning – en plan B, der klart og tydeligt prioriterer vores børn og de unge generationer hele vejen rundt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Sammenhængskraften trues af muslimers manglende vilje til at blive fuldgyldige borgereon 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav, der blot understøtter det muslimske parallelsamfund, og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- På Christianborg kan alkohol afgøre forskellen på forlig og fiaskoby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 25. april 2024 at 3:00
Hvor stor en rolle spiller alkohol på Christiansborg? Det har forfatter Jacob Pedersen undersøgt i sin nye bog, ‘Politiske promiller’, som vi kigger nærmere på i dagens afsnit af Altinget Ajour.
- Busafgange og DSB-priser bliver den næste politiske kamp mellem land og byby fgh@altinget.dk (Frederik Gjersen Hansen) on 25. april 2024 at 3:00
Den kollektive transport uden for de store byer er udfordret. Busstoppesteder nedlægges, og der er færre afgange. Nogle steder kan det være umuligt at få en taxa, mens DSB-priserne er steget med op til 12 procent. Det næste slag om land og by kommer til at stå på det transportpolitiske område, skriver Rasmus Barndorff.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
- Elbit-undersøgelse vokser markant i omfang og prisby ak@altinget.dk (Andreas Krog) on 24. april 2024 at 18:03
Advokaterne fra Bruun & Hjejle skal udvide deres undersøgelse af den såkaldte Elbit-sag, har partierne bag undersøgelsen besluttet. Dermed vokser sagsomkostningerne med et millionbeløb, viser lækket dokument.
- Grønlandsk folketingsmedlem får afvist sit ønske om tolk i folketingssalen: “Det er ærgerligt og skuffende”by raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 24. april 2024 at 13:53
Folketingets formand, Søren Gade, har afvist et ønske fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam om at bruge sin egen tolk i folketingssalen. I næste folketingsår vil Folketingets Præsidium evaluere ordningen med grønlandsk og færøsk i Folketinget, siger Søren Gade.
- Klimarådet forsvarer nyt forslag om markant mindre landbrug: Det blev også kaldt urealistisk, da vi foreslog en CO2-afgiftby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 24. april 2024 at 11:16
Klimahensyn bør ikke afgøre, hvem der får lov til at bruge pladsen på de trængte danske arealer. Sådan lyder det fra Klimarådet, der vil inspirere den grønne trepart med en ny rapport. Altinget har talt med forperson Peter Møllgaard om rapportens realisme.
- Borgmestre frygter højere karakterkrav: “Det er dårligt nyt for landgymnasierne”by freja@altinget.dk (Freja Søgaard) on 24. april 2024 at 11:15
Regeringen leger i øjeblikket med tanken om at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser, men flere borgmestre er bekymrede. Unge i Frederikshavn vil få sværere ved at få en studenterhue end unge på Frederiksberg, lyder det.
- Min veninde meldte sig syg med smerter hver måned. Hvor var min og samfundets empati?on 24. april 2024 at 10:00
Mette Frederiksen (S) vil rette op på flere århundredes underkendelse i sundhedsvæsnet af kvinders lidelser. Og selvom det er godt, at statsministeren erkender skævheden mellem kønnene, bør det nu følges op med handling i det kommende sundhedsudspil, skriver Rikke Viemose.
- HK: Tvungen værnepligt til kvinder har intet med ligestilling at gøreby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 24. april 2024 at 9:00
Debatten om tvungen værnepligt til kvinder hænger fast i et meget gammeldags syn på både forsvarsvilje, personalepolitik og ligestilling, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl, der henholdsvis er forperson for HK Ungdom Hovedstaden og formand for HK Kommunal Hovedstaden.
- I denne uge stemplede Mette Frederiksen ind i glohed integrationsdebat: Her er talen, der startede det heleby aak@altinget.dk (Albert Andsager Klingenberg) on 24. april 2024 at 7:34
Da Mette Frederiksen tirsdag mødte pressen, gik hun i brechen for Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad. Han har i flere uger været under heftig beskydning i den offentlige debat, efter talte om integration på Folketingets talerstol. Men hvad var det præcis, han sagde, som har bragt sindene i kog? Se eller læs talen, som Altinget her bringer i fuld længde.
Information
- Ugen på kulturgangen: PEN splittet over Gazaby Anna von Sperling on 25. april 2024 at 18:20
Taylor Swift lyder for meget som sig selv, kritisk bog, som Stanley Kubrick forhindrede i at udkomme, udkommer, og forfattere skal rådgive kulturministeren om bogstreaming
- Lone Scherfig: Kammerspillet, psykologien er ikke rigtigt det ærinde, jeg er ude i. Det må Bergman tage sig afby Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:17
De ubevidst inkompetente er de farligste, siger Lone Scherfig, der lavede en risikoanalyse, før hun kastede sig ud i den spansksprogede ’Pigen der fortalte film’, som foregår i Pinochets Chile
- Lone Scherfig: »Det er en af de film, jeg allermest ligger og klipper om, når jeg ikke kan sove om natten«by Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:16
Lone Scherfig har siden 1990 lavet 11 spillefilm. Her fortæller hun om de første ti, blandt andre ’Italiensk for begyndere’, ’Wilbur begår selvmord’, ’An Education’ og ’Their Finest’
- Kunstner Inuuteq Storch behandler i den danske pavillon kolonimagt på en uafrystelig mådeby Maria Kjær Themsen on 25. april 2024 at 18:15
Kunstnere fra oprindelige befolkninger dominerer på Venedig Biennalens pavilloner i år. Det er en vigtig manifestation – så længe det ikke kun viser sig at være en hype
- Voksne ville løbende skrigende bort fra det, der er hverdag for vores børnby Lene Friis-Pilgaard on 25. april 2024 at 18:14
Vi har lukket øjnene for den barske virkelighed, som er hverdagen for de fleste danske skolebørn. Det er på tide, at vi får læst op på børnenes rettigheder i FN’s børnekonvention.
- Kongen vender tilbage – på deltidby Otto Lerche Kristiansen on 25. april 2024 at 18:13
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Overgangen fra barndom til voksenliv skildres vildt fantastisk i ’Hundrede børn’by Lone Nikolajsen on 25. april 2024 at 18:12
I Fine Gråbøls anden roman fortæller en helt suveræn 11-årig jegfortæller om en prestigiøs sangskole, der i løbet af et skoleår forvandler sig fra genkendelig virkelighed til gotisk sceneri
- Intet er så godt, at man ikke skuffer sine forældre lidtby Lars Kramhøft on 25. april 2024 at 18:11
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Ugens digt: det suser i skoven – (til Edith Södergran)by Gustaf Munch-Petersen on 25. april 2024 at 18:11
en draabe i skoven vil forme alt i sit billed -…
- Her er, hvad fire transkønnede forfattere har lært mig om at være mandby Matthias Dressler-Bredsdorff on 25. april 2024 at 18:11
I et par måneder læste jeg næsten kun bøger af transkønnede. Først efter et godt stykke tid begyndte jeg at forstå, hvad det gjorde ved mig
Børsen
- De tog det lykkelige spring fra Holte til indre Københavnby Tekst og foto: Poul Kofod on 25. april 2024 at 17:00
I 38 år boede Lene og Klaus Wettergren i stor villa på 350 kvm med en velordnet og frodig have i Hol…
- Britisk kapitalfond køber softwareselskab af børsenby empe@borsen.dk (Emil Stig Pedersen) on 25. april 2024 at 16:00
Den britiske kapitalfond Copilot køber softwareselskabet Relesys for 337 mio. kr. og piller samtidig…
- Lego-pengetank opnår afkast på 1,2 mia. kr.by mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 25. april 2024 at 15:41
Lego-pengetanken Kirk Kapital kan endnu en gang se tilbage på et år, hvor strategien med at invester…
- Gazellevinder fordobler sin indtjening på strikkeentusiasterby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 25. april 2024 at 15:00
Kapitalfondskontrollerede Hobbii, som sælger garn og strikketilbehør til især ældre bedstemødre og m…
- Macron: Investeringschok skal redde EU fra dødens randby Leonora Marienlund Klint, Bruxelles on 25. april 2024 at 14:02
“Vores Europa er dødelig og kan dø”.Halvanden måned før europæerne går til stemmeurnerne ved europap…
- Blinken advarer Kina om sanktioner mod bankerby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 25. april 2024 at 14:00
Kinesisk teknologi spiller en markant rolle i Ruslands forsøg på at erobre Ukraine. Derfor vil USA n…
- Ugens AI-nyheder: Coca-Cola indgår milliardaftale med Microsoftby soch@borsen.dk (Søren S. D. Christiansen) on 25. april 2024 at 13:30
HTMLAI-startup skærer 10 pct. af medarbejderstabenDen britiskbaserede AI-startup Stability AI siger…
- Amerikansk lavvækst sendte C25 i dørkenby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 25. april 2024 at 13:06
Der var en mat stemning i C25 det meste af dagen, og indeksets nedtur tog endnu mere fart, da amerik…
- Gældsbombe tikker i USAby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 25. april 2024 at 13:00
“Noget er nødt til at ændre sig.”Så kontant er advarslen i en rapport fra Den Internationale Valutaf…
- McKinsey undersøges i opioidsagby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 12:37
Det amerikanske justitsministerium undersøger konsulentgiganten McKinseys amerikanske afdelings roll…
- Dieselbilen har ikke kørt sine sidste kilometer endnuby Af Mikkel Thomsager on 25. april 2024 at 12:30
Det var i 2015, dieselgate fik lagt dieselbilerne for had. Volkswagen blev afsløret i at snyde med e…
- Dansk startup bekæmper overforbrug: Nu rejser de 20 mio. kr.by swje@borsen.dk (Sofie Willert) on 25. april 2024 at 12:04
Traditionel tøjproduktion går efter modellen: Design, producer, sælg. Det gør virksomheden Rodinia G…
- Italiensk mangemilliardær køber sig ind i populært dansk cykelbrandby pekr@borsen.dk (Pelle Taus Kruse) on 25. april 2024 at 12:00
Det danske cykeltøjmærke Pas Normal Studios ser sig ikke tilbage, og siden den mangeårige EQT-partne…
- Tech-iværksætter trak stikket som direktør og er flyttet ud af storbyenby Af Maria KentorpFoto: Rebecca Helene Hoffmann on 25. april 2024 at 11:30
Iværksætter Tine Thygesen er lige flyttet ud af hovedstaden til kysten i Humlebæk. Til egen badebro,…
- Helle Ib: Hvilken politiker tør stå ved den barske sandhed om kunstig intelligens?by Helle Ib on 25. april 2024 at 11:15
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har i år skruet op for optimismen, hvad angår kunstig intel…
- Kommune overtager skandaleramt havnby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 25. april 2024 at 11:07
Det så egentligt meget godt ud for den nordjyske Frederikshavn Havn, hvis man skal tro den pressemed…
- Danica vil have ændret regler: Læger forhindres i at hjælpe stressramteby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 25. april 2024 at 10:15
Folkesygdommen stress er ikke nok til en psykologhenvisning, hvis man går til sin læge. Det kræver f…
- Norwegian-topchef: Boeing-problemer skaber bekymringby matr@borsen.dk (Mathias Rose) on 25. april 2024 at 10:14
Krisen kradser i den amerikanske flyproducent Boeing. Selskabet lider under fejlbehæftede fly og en…
- Dansk Erhverv efter brand: Vi har en fornuftig forsikringsdækningby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 25. april 2024 at 10:00
Der er meget, der skal diskuteres, når 400 års historie brænder ned.Derfor har Dansk Erhverv, siden…
- Smørgrossists møntsamling til 500 mio. kr. sat på auktionby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 9:30
Efterkommerne af smørgrossist og storkøbmanden Lars Emil Bruun ventede i præcis 100 år på at få lov…
- Medstifter af milliardfirma droppede topjob – nu er han vinbonde i Californienby erei@borsen.dk (Erik Eisenberg) on 25. april 2024 at 9:00
Danske Peter Work og hans amerikanske hustru Rebecca var landet 6.30 om morgenen i Newarks lufthavn…
- Danmark er europamester i økonomiby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 25. april 2024 at 8:43
Hvis europæisk økonomi var en officiel sportsgren, så ville Danmark år efter år være i finalen.En op…
- Betændt strid udstiller interne spændinger i regeringenby Af Jesper Hvass, politisk korrespondent on 25. april 2024 at 8:00
Indtil nu har udlændingedebatten levet et stille liv under SVM-regeringen. Ihvertfald indtil at en s…
- Analyse: Trump kræver juridisk immunitet – højesteret sidder med afgørelsenby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 25. april 2024 at 7:30
Udløser det konservative flertal i USA’s højesteret nu den politiske gevinst, som tidligere præsiden…
- Så meget får du i kompensation for Store Bededagby stsv@borsen.dk (Stine Tiberg Svendsen) on 25. april 2024 at 7:06
Er du en af dem, der uvant må tage cyklen på arbejde i morgen? Så er der en kompensation på vej mod…
Kristeligt Dagblad
- Troen, den er der bare. Og kirkegang har altid været en naturlig del af deres livby Vibe Lønstrup on 25. april 2024 at 20:09
“Kom, Jesus, snart,og gør det klart,den morgenstund, du kommer,da gryr en evig sommer.”Sangen fra hesteskoen af 20-25 medlemmer af menigheden ebber ud, og nogle drikker en tår vand og rømmer sig, mens andre glædes over den smukke tekst om den sommer, som forhåbentlig kommer snart.Det er den 72-årige Sonja Krags forslag at synge nummer 325 i Højskolesangbogen, da der tirsdag formiddag i denne uge er fællessang i menighedshuset i Horne, som er en lille by mellem Hjørring og Hirtshals i Nordjylland.Alle kan byde ind med forslag til salmer og sange, og det gør de. Nummer 147, 305 og 570 er bare nogle af dem, der bliver sunget denne formiddag, og når man er så heldig at sidde mellem ægteparret Sonja Krag og Per Krag, kan man tydeligt høre, at de to har sunget disse sange hele deres liv.De er begge “horneboere”, for Pers Krags vedkommende går familiens rødder i byen fire generationer tilbage. Begge er de kommet i Horne Kirke som børn, unge, som en familie og nu som pensionister, og de har siddet i menighedsrådet i Horne og Asdal Sogne i flere perioder.I dag er de frivillige, men deltager i stort omfang i kirkens liv. Forrige søndag hjalp Sonja Krag med som kirketjener under gudstjenesten, og hun hjælper også med at arrangere babysalmesang. De synger i to kirkekor, og i dag er de kommet tidligt for at brygge kaffe og dække op til fællessang.”Vi er jo sådan en generation, der er vokset op med Indre Mission og KFUM og KFUK. Vi har altid følt, at vi var i det,” siger Per Krag om, hvordan kirken kom til at spille så stor en rolle i deres liv.”Den har altid været en naturlig del af vores liv,” siger Sonja Krag og tilføjer:”Når man bor sådan et sted her, hvor man også er vokset op, så vil man også gerne være med til at holde noget af alt det, der foregår her, i gang. Jeg synes, vi er heldige, at vi er raske nok til at gøre det. Jeg laver alt det, jeg kan komme til, og det hygger jeg mig med.” En kuppel af kærlighed? Et efterliv under et kirsebærtræ? Gud? I artikelserien “Den levede tro” undersøger Kristeligt Dagblad, hvad medlemmerne af folkekirken tror på, og hvordan troen kommer til udtryk i deres liv. Foto: Morten Voigt I serien “Den levede tro” undersøger Kristeligt Dagblad, hvad de 71,4 procent af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken egentlig tror på. Tidligere har vi skrevet om de forholdsvis mange medlemmer, der ikke mener, at folkekirken er vigtig for dem, men som mener, at den er vigtig for samfundet. Vi har skrevet om den fjerdedel, der alligevel beder Fadervor med jævne mellemrum og gerne synger salmer, og om dem, der blander kristendommen og troen på en personlig Gud med alt fra mindfulness og meditation til en tro på shamanisme, energier og Moder Jord.Men i dag handler det om de medlemmer, for hvem folkekirken er vigtig. Dem, som siger ja, når man spørger dem, om de tror på Gud, og dem, som slider på kirkebænkene.De trofaste kirkegængereSelv kan Sonja Krag og Per Krag ikke se, at der skulle være noget videre spændende at fortælle om deres tro og forhold til kirken. For troen, den er der bare. Og når man spørger dem, om de går i kirke om søndagen, svarer de, “ja, selvfølgelig”.For Sonja Krags vedkommende stod den på søndagsskole hver søndag i hele hendes barndom, og for Per Krag var der heller ikke meget andet at gøre.”Jeg er enebarn, og jeg kunne jo ikke være alene hjemme, før jeg var en vis størrelse, så jeg var med mine forældre i kirke,” siger han med et smil.Og fortsatte de med at komme i kirke i deres ungdom, hvor nogle måske lægger afstand til den slags?”Ja, det gjorde vi da,” siger de og griner.”Min mor og far var gravere og kirketjenere i Horne Kirke i mange år, og de var jo så selvfølgelig på arbejde deroppe, men jeg kan huske, at jeg cyklede op til min mormor, som boede på Tornbyvej, og fulgtes med hende i kirke, så længe hun var der,” siger Sonja Krag.”Jeg vil nok sige, at jeg føler det sådan, at hvis jeg ikke har været i kirken, så synes jeg ikke rigtigt, at det har været søndag,” siger Per Krag og tilføjer:”Selvfølgelig kan der være nogle søndage, hvor vi skal et eller andet, men hvis jeg bare går derhjemme, så går jeg i kirke,” siger Per Krag, mens Sonja Krag indrømmer, at hun nogle gange sover længe i stedet for at være til gudstjeneste, når den begynder klokken ni. Til gengæld er hendes faste morgenritual at høre morgenandagten i Københavns Domkirke i radioen. 72-årige Sonja Krag og 77-årige Per Krag er begge frivillige i kirken. De synes, de er heldige, at de har helbredet til det. Foto: Cathrine Ertmann I kirken og blandt trosfæller til eksempelvis KFUM og KFUK’s voksenstævner har Sonja Krag fundet tryghed og ro. Men det er noget af det nærmeste, som hun og hendes mand kan komme, hvad troen og kirken betyder for dem.”Det at komme i kirke, også dengang vi havde små børn, giver en ro. Det er det sted, man kan sidde stille og roligt og bare få lov at være.”De kommer stadig i Horne og Asdal Kirker, for det er dér, de hører til.”Det er den samme præst i de to kirker, og vi har en god præst, som vi er glade for,” siger Per Krag om sognepræst Liselotte Wiemer, der for fire år siden skiftede København ud med Nordjylland og har talt varmt om sin nye menighed her i avisen.Ulykken Det er 12 år siden, de gik på pension og fik mere tid til at være frivillige i kirken. Men også mens Sonja Krag var isenkræmmer, som hun er udlært som, dagplejemor og senere arbejdede i en vuggestue, og Per Krag var landmand og siden fik arbejde på Hirtshals renseanlæg, var kirken en stor del af deres liv.På godt og ondt. For i 1989 mistede de et af deres fire børn i en ulykke på familiens gård.”Dengang vi mistede vores dreng, havde vi et sted at gå hen,” siger Sonja Krag.”Det er ikke, fordi man ikke føler sorg, fordi man går i kirke. Sorgen er den samme, men man kan få hjælp til at bære den i kirken,” siger Per Krag.De oplevede, at de andre kirkegængere og deres venner tog sig af dem. Og måske fordi det betød så meget for dem dengang, eller måske fordi de er to varme mennesker, sørger de også for at snakke med dem, der har mistet, eller af andre grunde har fundet vej til Horne Kirke.”Når der kommer nogle nye, så går jeg hen og siger goddaw,” siger Sonja Krag.I dag er mange af dem, de har mødt i kirken gennem årene, deres venner. Heriblandt dem, som for snart 50 år siden var med til at danne “De unges bibelkreds”, som den hed indtil for få år siden, da de opløste den. Flere af dem kommer, når parret om en uge kan fejre guldbryllup.De udstråler taknemmelighed. Men har deres tro aldrig været udfordret? Heller ikke da de mistede deres søn?Nej, siger de.”Du mener, at vi skulle have det sådan, at hvorfor lod han det ske? Det hører man nogle sige. Men sådan havde vi det ikke,” siger Per Krag, og Sonja Krag nikker bekræftende.
- Reklamer til onlinekasinoer og sportsvæddemål er alle vegne: “Det gør det sværere at fastholde sit spillestop”by Tobias Bundolo on 25. april 2024 at 20:09
Reklamer for onlinekasinoer og digitale tjenester til sportsvæddemål er alle vegne. De dukker op overalt på internettet. De vælter frem på fjernsynsskærmen i reklameblokkene. Indimellem ses de også i bybilledet. Mange danskere finder hvert år ind på siderne og sætter penge på højkant. I en rapport fra Spillemyndigheden fra 2023 fremgår det, at mere end en femtedel af danskere over 15 år har spillet om penge online det seneste år. Det svarer til omtrent 1.082.000 personer. Alene blandt de unge i alderen 15 til 17 år har 32.000 spillet om penge online, lyder det i rapporten.Men for en stadig voksende gruppe danskere får de lettilgængelige tjenester konsekvenser i form af spilproblemer, forklarer Henrik Thrane Brandt, centerleder hos Center for Ludomani. Fra 2016 til 2021 tredobledes andelen af danskere med moderate pengespilsproblemer, viser en rapport fra 2022, der også blev udgivet af Spillemyndigheden. Fra 1,2 procent til 3,7 procent af befolkningen.Baseret på sine erfaringer fra Center for Ludomani er det Henrik Thrane Brandts oplevelse, at markedsføringen af spilletjenesterne for mange virker fastholdende, mens man er i spillet. Når man er stoppet med at spille, virker de som en evig påmindelse og fristelse om at begynde igen. “Det gør det sværere at fastholde sit spillestop,” siger han. Henrik Thrane Brandt peger i øvrigt på, at der i forskningen er ret stor enighed om, at der er en sammenhæng mellem markedsføring og det, at man spiller mere. Han mener, at det er vigtigt at huske, at pengespil er et afhængighedsskabende produkt. I april kom det frem, at rekordmange danskere har registreret sig i Rofus, der står for ‘Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere’. 50.000 har nu registreret sig. “Det er foruroligende, men samtidig ikke overraskende. For vi har ikke gjort noget som helst, siden undersøgelsen kom ud. Der er ikke sket noget,” siger Henrik Thrane Brandt og tilføjer, at han ikke mener, at man kan forsvare markedsføring af pengespillene. At de digitale væddemål kan have voldsomme konsekvenser ved Marcus Mossalski bedre end de fleste. Både fordi han til dag arbejder som ludomanibehandler, men også fordi han selv som 18-årig gik i behandling for spilleproblemer.”Jeg havde det elendigt og gik rundt med selvmordstanker på det tidspunkt. Jeg var ved at blive smidt ud af gymnasiet, kæresten var ved at skride, jeg havde kæmpe gæld. Jeg var uvenner med min familie, mine venner,” siger han. Han er særdeles kritisk over for spilreklamerne. “Spilreklamerne er med til at skabe en normalisering af spil. Det er med til at gøre det ufarligt, men der må jeg bare konstatere ud fra egne personlige erfaringer: Det er sgu farligt, det, vi tillader at reklamere med,” siger han. Undersøgelserne, der viser en stigning i antallet af mennesker med moderate spilproblemer, er alarmerende, mener Morten Rønde, administrerende direktør i brancheorganisationen Spillebranchen.”Der er nogle, der mener, at markedsføring må være skyld i stigningen, men det er der altså ikke videnskabeligt grundlag for at sige. Der er ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der konkluderer, at øget markedsføring fører til flere spilproblemer i samfundet. Det, som forskningen konkluderer, er, at markedsføringen af spil har en effekt på dem, der er svage grupper. Unge og dem, der har spilproblemer i forvejen. De skal beskyttes,” siger han. Kan du selv se nogen som helst etiske problemstillinger ved reklamer for pengespil? “Indholdet af reklamerne skal være etisk ansvarligt. Jeg kan godt se, at volumen for reklamer er meget stor. Men at man ikke må reklamere ville være fuldstændig ødelæggende. Jeg synes gerne, man må regulere på både indhold og hvor meget, der må være.” Netop regulering har været længe været på tale. Tilbage i 2022 præsenterede Jeppe Bruus (S) som skatteminister under den tidligere regering et udspil, der blandt andet ved at regulere spilreklamer skulle forebygge spilafhængighed. Endnu er der intet vedtaget på området, men en aftale ventes senere på året. “Vi vil både beskytte børn og unge bedre, men også beskytte spillerne bedre. Min egen holdning er den, at vi skal begrænse antallet af reklamer markant,” siger Jeppe Bruus. Hvorfor ikke et forbud? “Det er på bordet. Det er også noget af det, vi kommer til at drøfte. Men jeg er også nødt til at se, hvor vi kan samle et flertal,” siger han og tilføjer, at det blandt andet også er nødvendigt at se på spilsidernes forretningsmodeller.
- Kurt Strand: DR-ledelse er ligeglad med tekniske fejlon 25. april 2024 at 20:09
”Med os på telefonen har vi Marie Louise Omme fra Galleri Moderne i Silkeborg, der huser kunstneren Jack Kabangu – velkommen.”Men ak, der var ikke hul igennem til det midtjyske galleri. I stedet fulgte en lille pause og så et nyt forsøg: ”Er du med?”. Ny pause. ”Marie Louise Omme?”. Dernæst en lidt længere pause med tydeligt papirflytteri i studiet plus noget, der lød som fjern trafikstøj. Og så et sidste forsøg: ”Vi leder lige efter en Marie Louise Omme, som skulle være med her … Måske vi skal gå over til vores gæst her i studiet …”.Det var alt andet end kønt, da ”Kulturen” på P1 onsdag eftermiddag forsøgte at få teknikken til at fungere i et indslag om lynkarrierer i kunstverdenen takket være udstrakt brug af platforme som Instagram. Endnu en gang svigtede det, der med moderne digital teknologi skulle være såre enkelt, nemlig at få en telefon igennem til et radiostudie i DR Byen og derfra videre til lytterne.At det nogle minutter senere lykkedes at få forbindelse, ændrer ikke ved, at det selvfølgelig virker dybt uprofessionelt, at radioværter i Danmarks største mediehus skal bruge dyrebar sendetid på noget, der ofte ender med at skabe mere opmærksomhed end det indhold, de forsøger at formidle. Hvis det var en enlig svale, ville det selvfølgelig være helt urimeligt at skrive om teknikbøvlet i en mediekommentar, men som trofaste radiolyttere vil vide, er det jævnligt forekommende, at der er problemer med at få medvirkende igennem på telefon eller via digitale forbindelser.Fejl kan selvfølgelig ikke undgås, men der er flere af dem, når studieværter ud over at have styr på indholdet også skal fungere som teknikere og dermed løse problemer undervejs, som de dybest set ikke har kvalifikationer til. På P1 er der fortsat enkelte udsendelser, hvor en professionel tekniker styrer for eksempel telefoner ind og ud af studiet, og dér er der betydeligt længere mellem fejlene. Jeg ved af egen erfaring som producent og vært på ”Mennesker og medier” fra 2016 til 2021, hvad det betyder ikke selv at skulle styre teknikken, og antallet af afviklingsfejl i omkring 250 direkte og timelange udsendelser kunne tælles på mindre end én hånd.Noget lignende gælder hos NRK, DR’s norske public service-pendant, hvor næsten alle direkte udsendelser har en professionel tekniker. Forklaringen er, at NRK har prioriteret at bruge penge på at forebygge fejl mest muligt. Sådan er det ikke i DR, hvor det allerede midt i 1990’erne blev besluttet at overlade det meste af teknikken til studieværterne. I begyndelsen blev fejl forklaret med ”indkøringsvanskeligheder”, der snart ville være væk. Her snart 30 år senere er fejlene blevet en accepteret omkostning. Og i DR’s topledelse, hvor radiokompetencer og veneration for mediet er fraværende, er der ingen reaktioner at spore. Lytterklager og kommentarer som denne har ingen effekt, og konklusionen er uomgængeligt, at DR’s ledelse er ligeglad med de tekniske fejl.Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
- Slut med store bededag: Bed og arbejd er blevet til bed eller arbejdon 25. april 2024 at 20:09
I 2024 skal vi for første gang i 338 år ikke fejre store bededag, der blev afskaffet med eksplicit henvisning til arbejdsudbuddet. Er det et tab? Kan vi lære noget af afskaffelsen af store bededag? Måske er det værd igen at tænke over de to ord, bed og arbejd.Ora et labora er benediktinermunkenes motto. Det betyder bed og arbejd. For benediktinerne er der en intim forbindelse mellem de to: Allerede i forordet til Benedikts regel, ordensdokumentet for benediktinermunkene fra 540, står der, at munken forud for ethvert godt arbejde skal bede for arbejdets fuldførelse.Således er livet i klosteret indrettet efter nøje skemalagt arbejde. Og det er den fælles bøn, tidebønnen, der strukturerer og muliggør munkenes arbejde: Otte gange dagligt er der afbrud i arbejdet for at bede, synge og læse. Det er Matutin (nat), Laudes (solopgang), Prim (morgen), Terts (formiddag), Sext (middag), Non (eftermiddag), Vesper (solnedgang) og Completorium (sengetid).Bønnen er en forudsætning for, at munkene kan arbejde, og arbejdet er bøn for munkene: Laborare est orare, hedder et andet benediktinsk diktum.Men Danmark er ikke et kloster, og de sidste spor af kirkens inddeling af døgnet – skolernes morgensang – er vist ved at være udfaset de fleste steder. Tværtimod er der noget paradigmatisk unyttigt ved bønnen. Noget, der arbejder imod arbejdet.Hvor bønnen i klosteret var med til at ordne arbejdet, er bønnen i vores profitmaksimerende samfund noget, der afbryder produktiviteten. Hvor benediktinerne sagde bed og arbejd, stiller den ubarmhjertige arbejdsudbudskalkule os over for et afgørende valg: bed eller arbejd.Og hvilket moderne, rationelt, nyttigt menneske ville dog nogensinde vælge bønnen over arbejdet? Bønnen er os fremmed, men vi har taget et andet valgsprog fra Benedikts regel med ind i vores tid: Otiositas inimica est animæ – lediggang er sjælens fjende.Det ser ud til, at regeringen er fromme følgere af klosterreglen på dette punkt, for når vi ikke må gå ned i tid, ikke må hente vores børn før institutionens lukketid, skal få børn for ikke at frarøve staten kommende arbejdskraft, så er arbejdet blevet sit eget ultimative mål på bekostning af friheden.Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, om ikke bønnen alligevel har sin plads?Måske er en bøn noget af det mest unyttige, det mest uvirksomme, man kan gøre – men er det ikke lige netop det unyttige og uvirksomme, der er brug for, hvis livet ikke skal reduceres til profittens maksimering?Måske er det at bede som at tale ud i det rene ingenting, og måske er det ren idioti at forvente et svar – men når arbejdets fornuft kræver, at vi giver alt, er det så ikke vores idiotiske pligt at give ingenting?I 1905 udgav den østrigske digter Rainer Maria Rilke en bønnebog, Das Stunden-Buch. I bønnen “Werkleute sind wir” hugger håndværksfolk løs på et bjerg, og i Thorkild Bjørnvigs oversættelse slutter den: “Da gjalder hamrene, det ryster, durer, / og stød går gennem bjerget uden pause. / Først når det mørkner, slipper vi dig tavse: / Da dæmrer dine kommende konturer. // Gud, du er stor.”Store bededag er et mindesmærke for den tavse pause, hvor de kommende konturer af det guddommelige tegner sig. Skal vi være helt ærlige, har vi måske aldrig rigtig fejret store bededag. Så meget desto vigtigere er det, at vi fortsætter traditionen med at gøre ingenting i år.Andreas Vinther er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie og §1a-teologistuderende.
- Ny udvalgsleder: Norge har flere berømte forfattere end Danmark. Men det skyldes noget andet end større talentby Morten Mikkelsen on 25. april 2024 at 20:09
Hvis der i Danmark skal indspilles en film, sættes en teaterforestilling op eller sammensættes et symfoniorkester, er der ingen, der forventer, at det kan lade sig gøre, uden at man først pumper en betydelig mængde offentlige støttekroner i projektet. Samt naturligvis også penge fra private eller fonde. Men når det handler om litteratur, forholder det sig helt anderledes. Ofte går en forfatter bare i gang med at skrive, og først længe efter – hvis nogensinde – kommer indtægterne ind. Men hvis man nu forestillede sig, at man fra offentlig side understøttede udbredelsen af værket, kunne det nå et langt større publikum.Det mener Carsten Fenger-Grøndahl. Han er rektor for Folkeuniversitetet i København og tidligere direktør for Aarhus Universitetsforlag, og når han har påtaget sig arbejdet med at lede den arbejdsgruppe, kulturministeren har nedsat for at finde løsninger på tidens udfordringer for litteraturen, er målet ikke kun at være med til at sikre forfattere bedre vilkår. Målet er, at deres bøger skal læses. Målet er at gøre Danmark til en så litteraturlæsende nation som muligt og at bringe dansk litteratur op på niveau med de andre nordiske lande, erklærer han.”I Norge har man i en årrække haft en meget rundhåndet støtte til litteraturen. Der er nok ingen, der drømmer om, at vi kan tilføre lige så mange penge til dansk litteratur, men vi kan lade os inspirere af, hvad de gør. Norge har i øjeblikket en hel stribe verdensberømte forfattere, anført af sidste års nobelpristager Jon Fosse og Karl Ove Knausgaard. Når det er sådan, er det naivt at tro, at det udelukkende skyldes de enkelte forfatteres talent. Det skyldes også, at man i Norge har understøttet de strukturer, der fremmer litteraturen,” siger Carsten Fenger-Grøndahl. Han tilføjer:”Jeg vil mene, at vi med bedre strukturer i Danmark kunne nå langt. Det er ikke kvaliteten hos de enkelte danske forfattere, der mangler. Vores nabolande er bare bedre til at understøtte deres litteratur.” Som eksempel på, hvad der kan styrke dansk litteraturs internationale gennemslagskraft, peger han på, at der i de andre nordiske lande findes en offentlig enhed, der i samarbejde med forlagene arbejder for at få landets litteratur oversat og udgivet i udlandet. Danmark havde en sådan enhed, Dansk Litteraturinformationscenter, i årene 1990-2003, men så blev funktionen lagt ind under Statens Kunstråd. Litteraturens genkomst Han mener, at vi befinder os i intet mindre end en historisk stund for litteraturen i Danmark. Efter en årrække med manglende politisk bevågenhed, har vi en kulturminister – tilmed i noget, der minder om en flertalsregering – som ønsker at sætte litteratur højt på dagsordenen. Og i forhold til børn og unge er der netop nu en besindelse på, at vi ikke kan oplære en ny generation til at søge viden via skærme uden at give dem evnen til at fordybe sig i lange tekstenheder i trykte bøger. “Alle undersøgelser viser, at hvis der er bøger til stede i folks liv, får vi flere læsere. Derfor vil det offentlige kunne spille en stor rolle ved at øge indkøbene af bøger til biblioteker og undervisning,” siger Carsten Fenger-Grøndahl.Samtidig er forfatter en dårligt betalt profession, som tilmed er ekstra udfordret af digitaliseringen. Men det er i de senere år blevet langt billigere at få trykt og udgivet en bog. Derfor er der masser af bøger i omløb, de bliver bare ikke læst af særlig mange, og langt hovedparten skaffer heller ikke deres forfattere nogen videre indtægt, påpeger Carsten Genger-Grøndahl:”Selv velanskrevne, velanmeldte danske forfattere i Danmark har ofte en så absurd lav indkomst, at det ville overraske de fleste. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det har de professionelle forfattere, som sidder med blandt de 19 medlemmer i arbejdsgruppen formodentlig mange meninger om, hvad vi kan gøre ved. Men overordnet tror jeg ikke, vi skal regne med bare at kunne afsætte flere penge til hver forfatter. Vi skal kigge på, om noget kan forbedres i strukturerne,” siger Carsten Genger-Grøndahl og henter sit eget forfatterskab ind som eksempel:”Jeg skrev selv for længe siden, i forrige århundrede og begyndelsen af det nuværende, nogle bøger, som ikke er de store mesterværker. Ikke desto mindre modtager jeg hvert år omkring 10.000 kroner i biblioteksafgift. Samtidig sidder jeg som formand for projektudvalget for litteratur under Statens Kunstfond og må give afslag til en hel masse projekter og idéer af høj, høj kvalitet, fordi pengene ikke rækker.” To lagkagerDen offentlige støtte til litteratur i Danmark udgør i runde tal 250 millioner kroner om året, hvoraf de 200 millioner fordeles som biblioteksafgifter til forfattere, og de 50 millioner tildeles projekter og forfattere af Statens Kunstfonds to litteraturudvalg. Når de såkaldte bibliotekspenge udgør så stor en post, vil det ifølge Carsten Fenger-Grøndahl være forkert som udgangspunkt at udelukke, at denne ordning kan ændres.Udvalgslederen kunne ideelt set godt tænke sig at gøre den samlede lagkage større, altså at øge de 250 millioner til et større beløb. Spørgsmålet er bare, hvor meget større det er realistisk at tro, den kan blive. Hertil siger Carsten Fenger-Grøndahl, at han hellere vil betragte regnestykket som to lagkager, en offentlig og en privat, som skal samarbejde og supplere hinanden, ligesom man ser eksempler på mange andre steder i samfundet og kulturlivet: “Hvis vi griber der her klogt an, kan vi ved at udvide statslagkagen lidt medvirke til, at forlagenes og andre privates lagkager også kan blive meget støre, så litteraturen bliver bedre markedsført, solgt til flere og i højere grad giver indtjening. Det er jeg helt overbevist om, at alle er interesserede i. Jeg kender personligt ingen forfattere, der bare er interesseret i at komme på offentlig støtte og ikke også drømmer om at skrive bøger, der bliver læst.”
- Domkirkepræst fejrer 25 års-jubilæum: Kirken er en skattekiste, der bliver ved med at giveby Isabella Balanchi on 25. april 2024 at 20:09
Maria Harms har en leg, hun leger, når hun holder gudstjeneste i Roskilde Domkirke. Hun skal få øje på noget nyt. Det kan være en detalje i træværket, en mursten eller noget nyt i kalkmalerierne. Og selvom hun har holdt gudstjeneste talrige gange, gælder legen stadig.“For mig er det et godt billede på, at det budskab, jeg er sat til at forkynde, også er noget, man aldrig bliver færdig med,” siger hunI april fejrer førstepræsten 25-årsjubilæum i Roskilde Domkirke. På de 25 år er sognet vokset fra 15.000 til over 20.000 sognebørn, og der er kommet flere på bænkene til de kirkelige handlinger. Både bryllupper og dåbsfølger er større, og der er kommet flere konfirmander – som generelt ved lidt mindre om kristendommen, end da hun begyndte i 1999.Men det er ikke kun omkring hende, at hun ser forandringer. De 25 års præstegerning i domsognet har også ændret noget i hende selv.“Det ville være arrogant at tro, at man kan møde så mange mennesker, som jeg har mødt, uden at blive forandret af dem. Som ung er man en sjov blanding af skråsikker og usikker. Jeg har haft svære begravelser og store gudstjenester, hvor jeg syntes, at jeg fik løst min opgave på en god måde. I løbet af ens arbejdsliv bliver man mere sikker, fordi man jo har mere erfaring,” siger hunMen selvom man som erfaren præst bliver sikker i at løse de opgaver, der går igen, må man ikke blive for rutineret.“Selvom jeg har haft virkelig mange kirkelige handlinger, er det altid nyt og væsentligt for den, man møder. Den, der kommer og skal have sin mor begravet, har kun én mor. Det skal gøres ordentligt,” siger hun.Ud over sit præsteembede er Maria Harms også mangeårig leder af Det Homiletiske Netværk i Roskilde Stift, underviser på Pastoralseminariet, præsternes efteruddannelse og Sjællands Kirkemusikskole og er medforfatter til en række bøger. Det holder hende på tæerne at bevare det reflekterede teologiske blik på sin egen praksis, siger hun. “Og så er der ting, der aldrig forandrer sig. At Gud vil os noget og kommer os i møde i evangeliet, og at man som præst har det store ansvar, men også den glæde at være den, der får lov til at forkynde og formidle det,” siger hun.At forkyndelsen finder sted inde bag de røde Unesco-verdensarvsmure, der udgør Roskilde Domkirke, er noget, som Maria Harms er taknemmelig over. Hun oplever, at bygningen virker dragende på folk.“Jeg har den smukkeste kirke i hele Danmark. Den er virkelig god til at forkynde med, for folk bliver umiddelbart fascineret af noget i kirkerummet, og det kan bruges som indgangsvinkel til at forklare rigtigt meget kristendom,” siger Maria Harms.Har du en yndlingsdetalje i domkirken?“Det er lidt, som hvis du spurgte, om jeg havde et yndlingsbarn,” griner hun.“Men skal jeg fortælle om en detalje, vil jeg nævne kannikkestolene oppe ved alteret, hvor munkene sad. Der er noget, der ligner en reparation på stolene. Da stolene blev sat op under Margrete den Første, i katolsk tid, var området lukket, fordi det kun var for de gejstlige, som var nærmere Gud, de var særligt udvalgte. Men efter Reformationen rev man muren ud og rettede de store træstole ud, så der blev åbent for alle til kirkens hjerte,” siger hun.“Det, jeg holder så meget af ved den detalje, er, at det bare ligner en reparation. Men i virkeligheden fortæller den rigtigt meget om den lutherske tanke, og hvordan den har forandret forståelsen af forholdet mellem Gud og mennesker. På den måde er kirken en skattekiste, der kan blive ved med at give – og inspirere mig til at fortælle og forklare.”Søndag fejres Maria Harms’ 25 år i kirken med en gudstjeneste, hvor hun selvfølgelig selv skal prædike efterfulgt af en reception i Konventhuset. Og Maria Harms planlægger at stå på prædikestolen og finde nye detaljer i mange år endnu:“Jeg har regnet ud, at hvis jeg bliver ved, til jeg fylder 70 år, så kan jeg være med, når folkekirken skal fejre 500-året for den danske reformation i 2036,” smiler hun.“Jeg er meget glad for at være præst, så det mål satser jeg på at nå.”
- Forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræfton 25. april 2024 at 20:09
Der er sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i blodet og risikoen for at udvikle kræft.Det fastslår forskere fra Aalborg Universitet på baggrund af en ny undersøgelse, som de har lavet i samarbejde med udenlandske kolleger.En af de danske forskere, som står bag undersøgelsen, er Tine Jess. Hun er professor og leder af grundforskningscentret Predict, der forsker i tarmsygdomme.Tine Jess forklarer, at der længe har været en antagelse om, at D-vitamin mindsker kræftrisikoen.- Det banebrydende er, at effekten går gennem tarmens mikroflora og dernæst gennem immunsystemet og påvirker risikoen for kræft. Immunsystem-delen havde vi allerede kendskab til. Det, at det går gennem tarmens bakteriesammensætning, er nyt.Undersøgelsen er todelt og består både af laboratorieforsøg med mus og en analyse af dansk registerdata.Forskere fra Francis Crick Institute i London og National Cancer Institute i Maryland fandt gennem flere forsøg frem til, at mus, der får en kost med højt indhold af D-vitamin, er mere modstandsdygtige over for kræftformer.- Hvis musene har højere niveau af D-vitamin i deres blod, så har de mindre udvikling af tumorer, og de svarer også bedre på immunterapi imod kræft, siger Tine Jess.Hun fremhæver, at D-vitamins virkning på immunforsvaret går gennem ændringer i tarmens bakteriesammensætning.De udenlandske forskere rakte ud til Tine Jess for at undersøge, om den viden, de fik ud af forsøgene med musene, også ville gælde for mennesker.Tine Jess og hendes kolleger sammenlignede resultaterne fra museforsøgene med sundhedsdata fra over 1,5 millioner danskere. Ud fra analysen kunne forskerne konkludere, at resultaterne fra forsøgene kan overføres til mennesker.Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan forskere få adgang til data fra sundhedsregistrene til forskning af væsentlig samfundsmæssig betydning.Tine Jess siger, at dansk registerdata er “helt unik”, da mængden af data er stor og dermed kan hjælpe forskere fra hele verden. Hun siger, at det skyldes sundhedsvæsenet, som tilser alle borgere i landet.- I USA har man ikke det samme data, for der kommer det an på, om borgerne hører til det ene eller det andet hospital, eller om de hører under det ene eller det andet forsikringsselskab. Hvis patienten flytter eller skifter selskab, bliver deres data opbevaret et nyt sted./ritzau/
- Dommere virker åbne for en vis immunitet i principiel Trump-sagon 25. april 2024 at 20:09
Der kunne spores en vis lydhørhed i USA’s højesteret, da dommerne torsdag lyttede til argumenter for, at præsidentiel immunitet kan beskytte tidligere præsident Donald Trump mod retsforfølgelse.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Donald Trump mener, at han i sin tid som præsident var beskyttet af immunitet. Og at han derfor ikke kan retsforfølges for gerninger, som blev begået, mens han var i embedet.Nærmere bestemt handler det om sagen om Trumps påståede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020.Trump er tiltalt for at have forsøgt at undergrave valgresultatet ved at sprede løgne om, at der var foregået valgsnyd, og ved at udpege falske valgmænd.I forlængelse heraf er han anklaget for at have forsøgt at afbryde Kongressens godkendelse af resultatet af præsidentvalget.Der blev stillet en lang række spørgsmål under høringen i USA’s højesteret torsdag. Flere af spørgsmålene var hypotetiske, skriver Reuters.Spørgsmålene kredsede blandt andet om, hvorvidt præsidenter skal kunne skjule sig bag deres immunitet i sager om salg af atomhemmeligheder, politiske kup, politisk motiverede drab og modtagelse af bestikkelse.Advokat D. John Sauer, som repræsenterer Trump, svarede i flere tilfælde, at hvis der er tale om “officielle handlinger” – altså handlinger sket som et led i præsidentarbejdet – vil præsidenten være immun.Medmindre at der allerede er gennemført en rigsretssag mod præsidenten, og præsidenten derefter er blevet fjernet fra posten.Flere af de konservativt udpegede dommere i højesteret udtrykte dog bekymring for, hvis præsidenter slet ikke har nogen form for immunitet.De pegede på eksempler, hvor lovovertrædelsen er mindre alvorlig end eksempelvis salg af statslige hemmeligheder eller drab.Dommer Samuel Alito sagde blandt andet, at en præsident er “i en besynderligt prekær position”.Han antydede, at der uden nogen form for immunitet kan være risiko for, at muligheden for at retsforfølge afgåede præsidenter for gerninger begået i embedsperioden kan blive misbrugt af politiske modstandere.Der er ni dommere i USA’s højesteret, hvoraf seks er udpeget af republikanske præsidenter, mens de resterende tre er blevet udpeget af præsidenter fra Det Demokratiske Parti.Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er hidtil uprøvet i amerikansk retspraksis. Før Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været tiltalt for en forbrydelse.Højesteret ventes at komme med en afgørelse senest i juni./ritzau/
- Ekstremt vejr skyld i dårligste vinproduktion i 62 åron 25. april 2024 at 20:09
Det har været et svært år for verdenens vinproducenter.For i takt med at priserne er steget på grund af inflation, er ekstremt vejr opstået hyppigere.Og netop det sidstnævnte tildeles skylden for det dårligste vinår i 62 år.Det viser en ny rapport fra Den Internationale Vinorganisation (OIV).Ifølge organisationen faldt vinproduktionen med ti procent i 2023 i forhold til året før. Det var derfor på sit laveste siden 1961.I rapporten konkluderes det, at faldet primært skyldes ekstremt vejr som tidlig frost, voldsom regn og tørke. Hertil svampeinfektioner blandt de storproducerende områder i verdenen.Leder for OIV John Barker forklarer til nyhedsbureauet AFP, at selv om der også er andre faktorer end vejret, så er det den klart største udfordring for vinindustrien.- Vi ved, at vinstokke, som er en plante, der ofte bliver dyrket i udsatte områder, er enormt påvirket af klimaforandringerne, siger han til AFP.Det er især de europæiske vinproducenter, der er blevet hårdt ramt af sidste års ekstreme vejr.Ifølge AFP skrumpede vinproduktionen i Østrig og Italien med henholdsvis 26 og 23 procent fra året før. Spanien måtte også opgive en femtedel af produktionen, lyder det.Og hvis den dårlige høst ikke var slem nok for vinproducenterne, så faldt forbrugernes vinindtag med tre procent i 2023. Det er til det laveste indtag siden 1996.John Barker forklarer, at det er påvirket af demografiske og livsstils ændringer, men én ting står klart.- Det tydelige er, at inflation er den dominerende faktor for efterspørgslen i 2023, siger han til AFP.Ifølge rapporten behøver de franske vinelskeres alarmklokker ikke at ringe endnu. Landet – der producerer mest vin i verden – har nemlig øget produktionen med 4,4 procent.Dermed udgør Frankrigs vinproduktion omkring 20 procent af verdens vin./ritzau/
- Niels Holck kalder udleveringssag politisk motivereton 25. april 2024 at 20:09
I kriminalmagasinet “Skyggesiden” på TV 2, kalder Niels Holck det “chokerende”, at der igen skal tages stilling til, om han skal udleveres til Indien.Han siger samtidig, at han ved den kommende sag vil komme med oplysninger, der beviser, at danske myndigheder vidste, at han var i Danmark, mens han var efterlyst i hele verden.- Jeg må bare sige, at når man sidder med en “intelligence operation”, som man ville sige på engelsk, med de indiske myndigheder, der står bag hele våbennedkastningen, og i hvert fald meget klar information og forståelse både fra de engelske og danske efterretningstjenester.- At man så her så mange år senere stadig vil smide mig under bussen af politiske årsager, det er selvfølgelig ikke nemt, siger Niels Holck i programmet.Niels Holck er anklaget for at have nedkastet fire ton våben til en oprørsbevægelse i Indien i 1995.Ifølge Indien er den pågældende bevægelse en terrororganisation, og derfor betragter landet Niels Holck som terrorist.Rigsadvokaten har indstillet til, at Niels Holck udleveres, efter at den har brugt omkring syv år på at undersøge sagen.Omvendt mener Niels Holck og dennes advokat i udleveringssagen, Jonas Christoffersen, at det er “livsfarligt” for ham, hvis han bliver udleveret.Sagen, hvori der ved Retten i Hillerød skal tages stilling til, om Niels Holck skal udleveres til Indien, begynder 1. maj og behandles over yderligere ti retsmøder.Indien har længe ønsket at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i landet. Ønsket blev første gang fremsat i 2002.I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.Indien fremsendte en ny udleveringsanmodning i 2016.Efter den har Rigsadvokaten brugt flere år på at undersøge, om Niels Holck kunne udleveres.Niels Holck vil skulle afsone sin eventuelle straf i Danmark, hvis han dømmes i Indien, har Rigsadvokaten tidligere oplyst./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF